Kommuneplan 2015
Vindmølletemaplan

5. Generelle bemærkninger

I dette afsnit beskrives forhold, der gør sig gældende for alle vindmølleområder i vindmølletemaplanen.

Luftforurening og klima

Under normal drift producerer en moderne vindmølle på 4-6 måneder en energimængde svarende til den mængde energi, der anvendes til produktion og opførelse og senere bortskaffelse af vindmøllen. Med en forventet levetid på ca. 20 år medfører det, at en vindmølle over dens levetid vil producere mindst 40-60 gange mere energi, end der bruges til produktion og opførelse.

I forhold til energiproduktion på konventionelle kraftværker, hvor der overvejende anvendes kul, olie og naturgas, vil der ved energiproduktion på vindmøller ske en væsentlig reduktion i udledning af CO2, SO2 og NOx.

Risiko for ulykker

Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed.

Brand i vindmøller er meget sjældne. Sker det, vil vindmøller med kabinedækning af glasfiber kunne brænde, og store, lette dele vil kunne falde brændende til jorden. Med en afstand på mere end 600 m til nærmeste nabobeboelse, vurderes dette ikke at udgøre nogen væsentlig risiko.

Vindmøller med totalhøjder mellem 100 og 150 m skal afmærkes i det omfang, Statens Luftfartsvæsen finder det påkrævet.

Pumpelag

Der er ingen pumpelag i vindmølleområderne.

Søer, vandløb

Der ingen søer i vindmølleområderne. Der vil ikke være nogen forureningsrisiko for vandløb med mindre møllerne placeres i eller umiddelbart ved vandløb.

Grundvand

Etablering af vindmøller i de foreslåede områder vurderes hverken at have positiv eller negativ effekt mht. grundvandsforurening eller ændrede grundvandsforhold. 

Risikoen for at der i anlægsfasen kan ske spild eller udslip af olie eller diesel fra arbejdsmaskinerne vurderes at være lille og kan sammenlignes med den risiko, der allerede er i dag ved den landbrugsmæssige drift af jorden.

Den største forureningsrisiko ved vindmølledrift vil være en læk af gearolie. Oliespild vil være let at opdage da det vil løbe ned ad vindmølletårnet. Skulle olien nå jorden vil den ikke være særlig mobil. Den vil opsuges af jorden. Det skønnes derfor, at der ikke vil være nogen forureningsrisiko for grundvandet i vindmølleområderne. 

Hensyn til fugle

Situationer med kollisioner med vindmøller kan ifølge Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) opstå i følgende situationer:

  • Ved de årlige træk mellem yngleområder og vinterkvarterer (egentlige trækfugle, der typisk krydser landegrænser).
  • Ved lokale trækbevægelser mellem lokale yngleområder og fourageringsområder (ynglefugle).
  • Ved lokale trækbevægelser mellem lokale rastepladser og fourageringsområder (rastende trækfugle) og ved igangsættelse af træk, når rasteområdet forlades.
  • Når fugle forstyrres af menneskelig aktivitet.
  • Når fugle tiltrækkes af lyset på vindmøllerne.
  • Når fouragerende fugle jager byttedyr i luften.

Der er ikke foretaget deciderede studier af fuglenes trækbevægelser og vurderingerne angående fugle-vindmøllekollisioner i de enkelte vindmølleområder er derfor i høj grad baseret på generel viden om fuglenes forekomster i områderne samt konkrete database registreringer. Der er desuden vurderet på nærheden til fuglebeskyttelsesområder og påvirkningen af de arter der indgår i udpegningsgrundlaget for disse.

Hensyn til bilag IV arter

Som myndighed er Frederikshavn Kommune forpligtiget til at sikre at der ikke sker skade på eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV. I Frederikshavn Kommune er der registreret følgende bilag IV arter: Markfirben, spidssnudet frø, strandtudse, løgfrø, vandflagermus, brunflagermus, damflagermus, langøret flagermus, nordflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, odder, marsvin og snæbel.

Bilag IV arterne vurderes generelt at være knyttet til beskyttede naturområder, vandløb, søer, skove, beskyttede sten- og jorddiger samt andre udyrkede arealer. I udpegningen af de endelige vindmølleområder er der taget hensyn til den generelle viden om arternes forekomster samt konkrete artsregistreringer. I de efterfølgende VVM redegørelser skal en mere konkret vurdering af hensynene til bilag IV arterne og vurderingen af eventuelle afbødende foranstaltninger inddrages.   

Specielt om hensyn til flagermus

Undersøgelser viser, at drab af flagermus som følge af kollision med vindmøllers roterende blade ofte sker fordi flagermusene tiltrækkes af de mange insekter der især i perioden fra ca. sidste halvdel af juli og frem til efteråret sidder på eller flyver omkring møllerne. Selv flagermusarter, der normalt jager i lav højde, er observeret jagende hele vejen op ad vindmøllerne, og her menes vindmøllernes højde at være uden betydning. Insekterne tiltrækkes bl.a. af varmeudstrålingen fra møllerne og undersøgelser viser, at insekterne bliver omkring vindmøllerne ved vindhastigheder på mindre end 5-6 m/s.

Overvågningen af flagermus i Nordjylland viser, at antallet af trækkende flagermus er forholdsvist beskedent. I planlægningen for vindmøller i Frederikshavn Kommune er der i vurderingen af de enkelte områder især vurderet på nærheden til skov hvor flagermusene potentielt kan have kolonier, nærheden til vandløb som flagermusene trækker langs med i deres søgen efter insekter samt ledelinjer i landskabet som flagermusene strejfer langs med. I de efterfølgende VVM-tilladelser stilles vilkår om lytninger efter flagermus i sommeren samt eftersommeren/efteråret inden vindmøllerne stilles op. Hvis lytningerne viser, at der er flagermus i området, tages der stilling til behovet for afbødende foranstaltninger.

 
Frederikshavn Kommune, post@frederikshavn.dk, tlf: 9845 5000