Kommuneplan 2015
Vindmølletemaplan

5.6 Naturtyper- og arter samt grund- og overfladevand

Der henvises til afsnittet generelle bemærkninger for beskrivelse af natur- og vandhensyn der er gennemgående for alle områder.

Naturbeskyttelseslovens §3

Området fremstår primært som opdyrket landbrugsjord. Der findes mindre vandhuller beskyttet gennem naturbeskyttelsesloven §3 på de udlagte arealer men ingen lavbundsarealer. Ved anlæg af vindmølleområdet vurderes det muligt at etablere mølletårne, adgangsveje og arbejspladser uden medfølgende påvirkning af områdets §3 søer. Levesteder for dyr og planter kan dermed bevares indtakte på trods af vindmølleetablering i området.

Markerne er noglesteder opdelt af levende hegn, men generelt er områdets naturværdier begrænsede. Skoven vest for området er udpeget som økologisk forbindelse sammen med den østligste del af området. Placering af møller i området vurderes ikke at udgøre en hindring for områdernes fortsatte funktion som spredningskorridor.

Natura2000

Nærmeste Natura-2000 område, habitatområde nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord ligger omkring 7 km øst for vindmølleområdet. I og omkring Natura-2000 området må der ikke ske en påvirkning, som forhindrer gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget. I delområde Donsted vurderes kommende vindmøller ikke at medføre nogen ændring i naturtilstanden af nærliggende naturarealer. Grundet afstanden vurderes desuden, at kommende vindmøller i området ikke medfører væsentlige påvirkninger fra refleksioner eller støj, ind i habitatområdet.

Projektområdet ligger ikke nær nogen fuglebeskyttelsesområder, hvorfor disse ingen relevans i forhold til en eventuel opstilling af vindmøller i projektområdet har.

Bilag IV arter

Der skal i forbindelse med et konkret vindmølleprojekt for området gennemføres en undersøgelse af bilag IV arters forekomst i området. Den ønskede planlægning kan ikke gennemføres, hvis vindmøllerne kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i dyrenes naturlige udbredelsesområde eller ødelægge plantearter i anlægsfasen eller efterfølgende. Der er ikke konkrete fund af bilag IV arter i området på nuværende tidspunkt men det vurderes at følgende arter kan have føde og yngle område på de pågældende arealer: Spidssnudet Frø, Markfirben, Odder, Dværgflagermus, Skimmelflagermus, Sydflagermus, Brunflagermus og Vandflagermus. Forudgående lytninger efter flagermus skal hjælpe til en konkret vurdering af områdets værdí i forhold til disse arter. Se afsnittet generelle bemærkninger om hensynet til flagermus. For de øvrige bilag IV arter vurderes det at have en neutral effekt for de nævnte arter hvis der opstilles vindmøller i området. Dette tilskrives, at etablering af vindmøller i området kan ske uden negativ påvirkning af områdets §3 arealer.

Ynglefugle og rastende fugle

Der er kun få observationer på DOFbasen fra lokaliteter inden for projektområdet. Dette må formodes til dels at skyldes manglende dækning. Ud fra luftfotos vurderes, at der inden for de to projektområder ikke er biotoper af nævneværdig ornitologisk interesse.

Mellem de to projektområder ligger et mindre skovområde, Donsted Kær. Der er ligeledes få observationer i DOFbasen fra denne lokalitet, dog er der observationer, der indikerer, at ravn har ynglet på lokaliteten i 2006. Syd og øst for det østlige projektområde er der et skovområde på ca. 35 ha, Falden Skov. Her er der registreret rød glente, duehøg, grønspætte, bjergvipstjert og ravn. For alle disse arters vedkommende drejer det sig dog kun om ganske få observationer. De tre sidstnævnte arter antages på baggrund af deres generelle udbredelse i Vendsyssel at være nogenlunde regelmæssige ynglefugle på lokaliteten, mens de enlige observationer af duehøg og rød glente lige så vel kan være omstrejfende fugle, der ikke yngler i skoven.

Bjergvipstjert er fåtalligt forekommende i Danmark med en bestand på ca. 500 par. Risikoen for kollisioner med møllevingerne vurderes at være nærmest ikke-eksisterende for bjergvipstjert, idet arten oftest flyver lavt over jorden eller vandområder.

Grønspætte har en dansk bestand på ca. 800 ynglepar. Arten er meget knyttet til skov og færdes kun sjældent i meget åbne terræner. Risikoen for kollisioner med møllevingerne vurderes at være meget lav.

Ravn har en dansk bestand på ca. 600 ynglepar. Omfanget af risikoen for kollisioner mellem de eventuelle ynglefugle af ravn og opstillede vindmøller er for nuværende ikke mulig at vurdere nærmere uden nærmere kendskab til fx placering af redested og fourageringsadfærd.

Både i forbindelse med anlægsarbejdet og ved driften af eventuelle vindmøller vil der forekomme støj, som potentielt kan medføre forstyrrelser for ovennævnte arter i deres ynglesæson, hvor de er særligt følsomme over for støjgener. Risikoen i denne forbindelse vurderes dog som lille grundet afstanden mellem projektområdet og skoven (>500 m).

Ca. 2-3 km nordøst for projektområdet er der fordelt på flere forskellige år en del observationer af rastende sangsvaner ved Ørtoft og Stidsholt - således op til 120 fugle. Sangsvane er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivs bilag I. Projektområdet består primært af dyrkede marker, som er oplagte fourageringsarealer for arten. Dog er der ingen jf. DOFbasen observationer af rastende sangsvaner inden for eller i umiddelbar nærhed af projektområderne, men dette kan skyldes dårlig dækning. Det vurderes, at der eksisterer en lille risiko for at arealet af eventuelle fourageringsområder for sangsvaner reduceres som følge af opstilling af vindmøller.

Sangsvaner, der fouragerer i områderne nordøst for projektområdet må formodes primært at overnatte i de lavvandede områder af Kattegat mellem Lyngså og Gerå. Dette er ensbetydende med en flyveretning mod sydøst i forhold til fourageringsområdet, hvorved de ikke kommer i berøring med projektområdet. Sangsvanens orientering under forårstrækket er generelt nordøstlig, hvor især store antal ses trække ud mod Læsø fra Stensnæs sydøst for projektområdet. Fugle, der forlader fourageringsområder syd og sydvest for projektområdet og trækker mod nordøst (især i marts) vil således potentielt skulle krydse projektområdet med risiko for kollisioner med vindmøllerne. Ligeledes vil fugle, der skal fra eller til Stidsholt og Ørtoft til andre fourageringsområder i Vendsyssel fx områderne ved Bolle Enge i Sydøstvendsyssel eller Store Vildmose, potentielt skulle passere projektområderne, hvilket indebærer en risiko for kollisioner. Omfanget af denne risiko afhænger af rotorhøjden, vindstyrke, antallet af fugle, eventuelt sigtbarheden samt mange andre faktorer og kan således ikke vurderes nærmere uden grundigere undersøgelser. Risikoen må dog forventes at være relativ lille.

Ca. 1 km syd og sydvest for det vestlige projektområde er der ifølge DOFbasen registreret en meget stor flok hjejler i ultimo oktober 2010. Hjejle er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivs bilag I. Projektområderne består primært af dyrkede marker, som er oplagte fourageringsarealer for arten. Ved eventuelle rasteforekomster af hjejle i området vurderes der at være en øget kollisionsrisiko i forhold til gennemflyvende fugle, idet arten ofte flyver meget rundt i flokke fra mark til mark. Hjejle fouragerer ofte om natten, hvor kollisionsrisikoen forventeligt er højere end om dagen. Dertil kommer, at møllerne vil udgøre en forstyrrelse for eventuelle hjejler, der opholder sig inden for projektområdernes grænser, hvorved arealet af potentielle fourageringsområder for hjejle reduceres. Som nævnt er hjejle er ifølge DOFbasen aldrig på lokaliteterne inden for projektområdernes grænser, hvilket dog kan skyldes dårlig dækning af området.

Generelt om fugletræk

Der foregår hvert år et omfattende fugletræk henover Nordjylland. Især trækket af de dagstrækkende arter, såsom rovfugle, svaler, pibere og finker opkoncentreres langs enten vest- eller østkysten afhængig af vindretningen.

Idet projektområdet ligger over 8 km fra kysten, vurderes der ikke at være større antal af dagstrækkende fugle, der passerer gennem området.

Arter der i høj grad trækker om natten, såsom vadefugle, ænder og insektædende småfugle (fx sangere, drosler og fluesnappere) trækker over en relativ bred front og opkoncentreres således ikke i samme grad som dagtrækkende arter langs kysten. Projektområdet bliver som de fleste steder i Danmark sandsynligvis overfløjet af relativt store mængder af nattrækkende fugle. Imidlertid vil disse nattrækkende arter oftest trække i større højder end rotorhøjde. På baggrund af det foreliggende datamateriale vurderes der derfor ikke at være grund til at antage, at der er risiko for kollisioner mellem trækfugle og vindmøller i et omfang, der vil kunne påvirke de enkelte arter på bestandsniveau.

Søer, vandløb

Der ingen vandløb eller søer i området.

Grundvand

Området ligger i område med drikkevandsinteresse.  Det vurderes, at der ikke er risiko for forurening af grundvandet. Se afsnittet om grundvand i generelle bemærkninger.

 
Frederikshavn Kommune, post@frederikshavn.dk, tlf: 9845 5000