Kommuneplan 2015
Vindmølletemaplan

4.6 Naturtyper- og arter samt grund- og overfladevand

Der henvises til afsnittet generelle bemærkninger for beskrivelse af natur- og vandhensyn der er gennemgående for alle områder.

Naturbeskyttelseslovens §3

Området fremstår hovedsageligt som opdyrket landbrugsjord. Naturarealer beskyttet gennem naturbeskyttelseslovens §3 er koncentreret i områdets nordlige lavninger. Her er sammenfald mellem de udpegede lavbundsarealer og §3 beskyttede moser og søer. Heder og overdrev er beliggende på kanten af lavbundsarealerne. Ingen af områdets §3 arealer indgår i en biologisk spredningskorridor.

Ved anlæg af vindmølleområdet vurderes det muligt at etablere mølletårne, adgangsveje og arbejspladser på plateauerne og uden medfølgende påvirkning af områdets §3 arealer og lavbundsarealer. Levesteder for dyr og planter kan dermed bevares indtakte på trods af vindmølleetablering i området.

Natura2000

Nærmeste Natura-2000 område, habitatområde nr. 11 Solsbæk ligger omkring 4 km sydøst for vindmølleområdet. I og omkring Natura-2000 området må der ikke ske en påvirkning, som forhindrer gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget. I delområde Østkystvejen vurderes kommende vindmøller ikke at medføre nogen ændring i naturtilstanden af nærliggende naturarealer. Grundet afstanden vurderes desuden, at kommende vindmøller i området ikke medfører væsentlige påvirkninger fra refleksioner eller støj, ind i habitatområdet.

Projektområdet ligger ikke i nær nogen fuglebeskyttelsesområder, hvorfor disse ingen relevans i forhold til en eventuel opstilling af vindmøller i projektområdet har.

Bilag IV arter

Der skal i forbindelse med et konkret vindmølleprojekt i området gennemføres en undersøgelse af bilag IV arters forekomst i området. Den ønskede planlægning kan ikke gennemføres, hvis vindmøllerne kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i dyrenes naturlige udbredelsesområde eller ødelægge plantearter i anlægsfasen eller efterfølgende. Der er ikke konkrete fund af bilag IV arter i området på nuværende tidspunkt, men det vurderes at følgende arter kan have føde og yngle område på de pågældende arealer: Spidssnudet frø, markfirben, odder, dværgflagermus, troldflagermus, skimmelflagermus, sydflagermus, brunflagermus og vandflagermus. Forudgående lytninger efter flagermus skal hjælpe til en konkret vurdering af områdets værdí i forhold til disse arter. Se afsnittet generelle bemærkninger om hensynet til flagermus. For de øvrige bilag IV arter vurderes det at have en neutral effekt for de nævnte arter hvis der opstilles vindmøller i området. Dette tilskrives, at etablering af vindmøller i området kan ske uden negativ påvirkning af områdets §3 arealer og ekstensive lavbundsarealer.

Ynglefugle og rastende fugle

Der er kun meget få observationer på DOFbasen inden for eller i projektområdets umiddelbare nærhed. Ud fra luftfotos vurderes området ikke at have biotoper, der gør projektområdet til et areal af større ornitologisk interesse. I den nordlige del af projektområdet er der dog en del fugtige småbiotoper, som potentielt kan huse ynglende lappedykkere, vandrikse, nattergal og diverse sangere, såsom siv-, græshoppe- og kærsanger. Risikoen for kollisioner med vindmøller på ynglepladsen er for disse arter nok minimal, hvorimod et forhøjet støjniveau potentielt kan have en negativ indvirkning på en eventuel forekomst af disse (relativt almindelige) arter i området.

Der er enkelte observationer af rød glente i projektområdet samt flere observationer på lokaliteter inden for et par kilometers afstand af projektområdet. De fleste af disse er fra foråret, hvorfor det sandsynligvis primært drejer sig om individer på forårstræk og ikke fugle fra lokale ynglepar. Der er ikke kendskab til nogen ynglepar af rød glente i nærheden af projektområdet. Rød glente har en dansk bestand på ca. 90 par og er opført på fuglebeskyttelses-direktivets bilag I. En præcis vurdering af risikoen for kollisioner mellem individer af rød glente og møllevingerne er ikke mulig ud fra det foreliggende grundlag, men vurderes ikke at være specielt stor.

Ca. 2-3 km sydvest for projektområdet er der fordelt på flere forskellige år en del observationer af rastende sangsvaner ved Ørtoft og Stidsholt - således op til 120 fugle. Sangsvane er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivs bilag I. Projektområdet synes ikke at være velegnet som fourageringsområde for arten, idet den nordlige del ikke byder på større marker, mens der på den sydlige del i forvejen er opstillet adskillige vindmøller, som sangsvanerne generelt undgår i forbindelse med fouragering. Sangsvaner, der fouragerer i området sydvest for projektområdet må formodes primært at overnatte i de lavvandede områder af Kattegat mellem Lyngså og Gerå. Dette er ensbetydende med en flyveretning mod sydøst i forhold til fourageringsområdet, hvorved de ikke kommer i berøring med projektområdet. Sangsvanens orientering under forårstrækket er generelt nordøstlig, hvor især store antal ses trække ud mod Læsø fra Stensnæs sydøst for projektområdet. Fugle, der forlader Ørtoft eller andre fourageringsområder sydvest for projektområdet og trækker mod Sverige (især i marts) vil således potentielt skulle krydse projektområdet med risiko for kollisioner med vindmøllerne. Omfanget af denne risiko afhænger af rotorhøjden, vindstyrke, antallet af fugle, eventuelt sigtbarheden samt mange andre faktorer og kan således ikke vurderes nærmere uden grundigere undersøgelser. Risikoen må dog forventes at være relativ lille.

Generelt om fugletræk

Der foregår hvert forår et omfattende fugletræk henover Nordjylland. Især trækket af de dagstrækkende arter, såsom rovfugle, svaler, pibere og finker, opkoncentreres langs enten vest- eller østkysten afhængig af vindretningen.

Der er ikke registreret større antal af trækkende småfugle ved projektområdet. Dette kan både skyldes dårlig dækning men er sandsynligvis reelt, da trækket af dagstrækkende småfugle i højere grad end rovfugletrækket er et fænomen, der primært er knyttet til lokaliteter, der ligger tæt (<1 km) på kysten, hvor projektområdet ligger ca. 3 km fra kysten.

Der er heller ikke registreret større antal af trækkende rovfugle på lokaliteterne i projektområdets umiddelbare nærhed. Ud fra den nuværende viden om rovfugletrækket gennem Vendsyssel kan det forventes, at der under visse vejrforhold foregår et relativt koncentreret træk af rovfugle henover projektområdet. Særligt på forårsdage (marts-pri. juni) med frisk vestlig vind efter en forudgående periode med højtryk og østlig vind kan der tænkes at trække en del rovfugle henover området. Fuglene kan for så vidt trække både nord og syd, idet mange rovfugle vender ved Skagen for så derefter at følge Vendsyssels østkyst mod syd igen. På baggrund af dette vurderes der derfor at være en mindre risiko for kollisioner mellem trækkende rovfugle og vindmøller under bestemte vindforhold. Uden nærmere undersøgelser er omfanget af denne risiko dog ikke mulig at vurdere nærmere.

Arter der i høj grad trækker om natten, såsom flere arter af vadefugle og ænder samt insektædende småfugle (fx sangere, drosler og fluesnappere) trækker over en relativ bred front og opkoncentreres således ikke i samme grad som dagtrækkende arter langs kysten. Projektområdet bliver som de fleste steder i Danmark sandsynligvis overfløjet af relativt store mængder af nattrækkende fugle. Imidlertid vil disse nattrækkende arter oftest trække i større højder end rotorhøjde. På baggrund af det foreliggende datamateriale vurderes der derfor ikke at være grund til at antage, at der er risiko for kollisioner mellem fugle og vindmøller i et omfang, der vil kunne påvirke de enkelte arter på bestandsniveau.

Søer, vandløb

Der ingen vandløb eller søer i området.

Grundvand

Området ligger i indvindingsoplandet til vandværket Ørnedalsværket (ca. 1 km syd for nærmeste boring til vandværket) og i område med særlig drikkevandsinteresse (OSD 7 – Sæby). Det vurderes, at der ikke er risiko for forurening af grundvandet. Se afsnittet om grundvand i generelle bemærkninger.

 
Frederikshavn Kommune, post@frederikshavn.dk, tlf: 9845 5000