Kommuneplan 2015
Vindmølletemaplan

1.6 Naturtyper- og arter samt grund- og overfladevand

Der henvises til afsnittet generelle bemærkninger for beskrivelse af natur- og vandhensyn der er gennemgående for alle områder.

Naturbeskyttelseslovens §3

Området fremstår som landbrugsjord uden beskyttede naturområder efter naturbeskyttelsesloven §3. Det primære område ligger udenfor biologisk spredningskorridor og lavbundsareal.

Natura2000

Nærmeste Natura-2000 område, habitatområde nr. 3 Jerup Hede, Råbjeg og Tolshave Mose ligger omkring 1.700 m nordvest for vindmølleområdet. I og omkring Natura-2000 området må der ikke ske en påvirkning, som forhindrer gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget. I delområde Kvissel Brænding vurderes kommende vindmøller ikke at medføre nogen ændring i naturtilstanden af nærliggende naturarealer. Grundet afstanden vurderes desuden, at kommende vindmøller i området ikke medfører væsentlige påvirkninger fra refleksioner eller støj, ind i habitatområdet.

Projektområdet ligger i nærheden af to fuglebeskyttelsesområder (F6 - Jerup Hede, Råbjerg og Tolshave Mose og F11 - Hirsholmene). En eventuel opstilling af vindmøller i projektområdet vurderes ikke at kunne have nogen negative indvirkninger på nogle af arterne på udpegningsgrundlaget for de to nævnte fuglebeskyttelsesområdet.

Bilag IV arter

Der skal i forbindelse med et konkret vindmølleprojekt for området gennemføres en undersøgelse af bilag IV arters forekomst i området. Den ønskede planlægning kan ikke gennemføres, hvis vindmøllerne kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i dyrenes naturlige udbredelsesområde eller ødelægge plantearter i anlægsfasen eller efterfølgende. Der er ikke konkrete fund af bilag IV arter i området på nuværende tidspunkt, men det vurderes, at følgende arter kan have føde og yngle område på de pågældende arealer: Spidssnudet frø, markfirben, odder, dværgflagermus, skimmelflagermus, langøret flagermus og vandflagermus. Forudgående lytninger efter flagermus skal hjælpe til en konkret vurdering af områdets værdí i forhold til disse arter. Se afsnittet generelle bemærkninger om hensynet til flagermus. For de øvrige bilag IV arter vurderes det at have en neutral effekt for de nævnte arter hvis der opstilles vindmøller i området. Dette tilskrives, at etablering af vindmøller i området kan ske uden negativ påvirkning af områdets §3 arealer og ekstensive lavbundsarealer.

Ynglefugle og rastende fugle

Af fåtallige arter, der jævnfør data fra DOFbasen yngler eller formodes at yngle regelmæssigt nær projektområdet inden for de sidste 10 år, skal nævnes rød glente, isfugl, grønspætte, bjergvipstjert og ravn. Alle fem arter træffes regelmæssigt i Elling Kommuneplantage.

Inden for en radius af 10 km fra projektområdet er der 4 ynglepar af rød glente. Redestederne ligger hhv. ca. 1 km mod nord, 5 km mod vest, 7 km mod nordøst og 5 km mod nordvest i forhold til projektområdet. Rød glente har i Danmark en bestand på ca. 90 ynglepar heraf ca. par i Vendsyssel. Rød glente er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivs bilag I. Ynglelokaliteten i Elling Kommuneplantage er den ældste og mest stabile i Vendsyssel i nyere tid. Således har ungeproduktionen fra denne ynglelokalitet gennem de seneste 20 år formentligt været medvirkende til at grundlægge den nuværende bestand af røde glenter i Nordjylland på ca. 10 par. Redestedet ligger i det militære område nord for Tuenvej. Fra lokale fuglekiggere er det blevet oplyst, at når de røde glenter flyver fra redestedet til fouragering foregår det mere eller mindre altid mod syd, dvs. i retning af projektområdet. Dermed kan der potentielt være en risiko for kollisioner mellem de røde glenter og opstillede vindmøller. Omfanget af denne risiko er for nuværende ikke mulig at vurdere nærmere.

Isfugl og bjergvipstjert yngler begge i forbindelse med Elling Å, som løber langs Elling Kommuneplantages sydlige kant. Begge arter er fåtalligt forekommende ynglefugle i Danmark med respektive bestande på hhv. 250 og 500 par. Isfugl er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivs bilag I. Risikoen for kollisioner med møllevingerne vurderes at være nærmest ikke-eksisterende, idet begge arter oftest flyver lavt over jorden eller vandområder.

Grønspætte har en dansk bestand på ca. 800 ynglepar. Arten er meget knyttet til skov og færdes kun sjældent i meget åbne terræner. Risikoen for kollisioner med møllevingerne vurderes at være meget lav.

For ravns vedkommende fremgår det ikke, om arten yngler på lokaliteten eller i et andet skovområde i nærheden, hvorfra fuglene så besøger Elling Kommuneplantage. Ravn har en dansk bestand på ca. 600 ynglepar.

Både i forbindelse med anlægsarbejdet og ved driften af eventuelle vindmøller vil der forekomme støj, som potentielt kan medføre forstyrrelser for ovennævnte arter i deres ynglesæson, hvor de er særligt følsomme over for støjgener. Risikoen i denne forbindelse vurderes dog som lille grundet afstanden mellem projektområdet og skoven (>500 m).

Den eneste art med nævneværdige rasteforekomster i området er vibe, som der er registreret op til 160 af. Arealet af denne arts fødesøgnings- og rasteområde vil dermed potentielt blive indskrænket som følge af opførslen af vindmøller i projektområdet.

Generelt om fugletræk

Der foregår hvert forår et omfattende fugletræk over Skagen, som hører til Europas vigtigste forårstrækruter. Dette træk må til en vis grad forventes at foregå gennem projektområdet, som ligger syd for Skagen Odde.

Mange forskellige fuglegrupper kan forventes, at passere gennem luftrummet ved projektområdet. Arter der i høj graf trækker om natten, såsom flere arter af vadefugle og ænder samt insektædende småfugle (fx sangere, drosler og fluesnappere) trækker over en relativ bred front og opkoncentreres således ikke i samme grad som dagtrækkende arter på odder og lignende. Dette er ensbetydende med, at projektområdets geografiske placering ikke medfører, at der er en væsentlig højere koncentration af disse fugle fra disse grupper, der trækker gennem projektområdet end andre steder i Danmark. Endvidere vil disse nattrækkende arter oftest også trække i større højder end rotorhøjde.

For dagtrækkende arter fungerer Skagens Odde i højere grad end for de nattrækkende arter som en ruse, hvor antallet af fugle opkoncentreres jo længere ude på odden, man befinder sig. Dette er f.eks. gældende for rovfugle og dagtrækkende småfugle såsom svaler, pibere, vipstjerter og finker. Hos disse arter opkoncentreres antallet af trækfugle op gennem Jylland for antalsmæssigt at kulminere ved Skagen. Både rovfugle og småfugle vil oftest til en vis grad følge kystlinierne. Om trækket hovedsageligt går over vest- eller østkysten er i høj grad vejrbetinget. Ved østlige vinde følger fuglene primært vestkysten, mens de i højere grad følger østkysten i vestlige vinde.

Der er ikke registreret større antal af trækkende småfugle ved projektområdet, idet dette i højere grad end rovfugletrækket er et fænomen, der primært er knyttet til lokaliteter, der ligger tæt (<1 km) på kysten. Ifølge DOFbasen foregår der jævnligt et træk af rovfugle henover projektområdet, således er der set op til 88 musvåger på en dag. Derudover er der registreret mindre antal af sangsvane, spurvehøg, rød glente, fjeldvåge og trane samt enkelte eksemplarer af hvid stork, fiske-, konge- og havørn på træk gennem området. Som nævnt ovenfor forventes rovfugletrækket gennem området at være størst ved vestlige vinde. Ved svage vinde vil trækket af rovfugle oftest foregå i meget stor højde henover det meste af Jylland. Ofte begynder fuglene først at tabe højde omkring området ved Skagen. Ved kraftigere vinde vil trækket foregå i lavere højder.

På baggrund af ovennævnte antages det, at den største risiko for kollisioner mellem trækkende rovfugle og vindmøller i projektområdet vil være på forårsdage (marts-primo juni) med frisk vestlig vind efter en forudgående periode med højtryk og østlig vind. På dage med sådanne vejrsituationer vil der kunne foregå et større træk af rovfugle henover projektområdet i højder, hvor der potentielt kan ske kollisioner med møllevingerne.

Søer, vandløb

Ribberholt Bæk og et tilløb til Ribberholt Bæk løber gennem området. Med mindre vindmøllerne placeres direkte i eller ved bækken vil der ikke være nogen væsentlig forureningsrisiko.

Grundvand

Der er ingen drikkevandsinteresser i området.

 
Frederikshavn Kommune, post@frederikshavn.dk, tlf: 9845 5000