Kommuneplan 2015

23. Værdifulde kulturmiljøer

23.1 Værdifulde kulturmiljøer

23.2 Bevaringsværdige bygninger

23.3 Ændret anvendelse af historisk værdifulde bygninger

23.4 Beskyttelse af kirkernes ydre fremtræden

23.5 Beskyttelseszoner omkring aftalekirker

 


 

23.1 Værdifulde kulturmiljøer

For at sikre, at kulturarven og de værdifulde kulturmiljøer fortsat udgør vigtige potentialer for at tiltrække og fremme bosætning og turisme, er det vigtigt at værne om og sikre disse værdier.

De udpegede værdifulde kulturmiljøer skal søges synliggjort med henblik på at omsætte værdierne som et aktiv for udviklingen i Frederikshavn kommune.

Initiativer, hvor de værdifulde kulturmiljøer danner ramme for oplevelsesaktiviteter, skal fremmes.

Redegørelse

Kulturarven og de værdifulde kulturmiljøer udgør en vedvarende ressource og et strategisk element i kommunens udvikling i forbindelse med såvel byudvikling som byomdannelse. Værdierne kan medvirke til at skabe de dynamiske og spændende bomiljøer og byområder, der tiltrækker borgere og gæster.

Kulturarven og de værdifulde kulturmiljøer er ikke kun knyttet til den faste kulturarv som bygninger m.v, men også til det liv, de aktiviteter og de traditioner, der knytter sig hertil.

Kulturmiljøerne fremgår af nedenstående skema.

Hvert enkelte pdf vaerdifulde_kulturmiljoe.pdf (19.1 MB) er beskrevet nærmere i forhold til:

  • Baggrunden for udpegningen,
  • Sårbarhed og trusler samt
  • Beskyttelseshensyn, så oplevelsesværdien bevares og forbedres

 

Nr.

Sted

Beskrivelse

1

Skagen

Fiskerleje, købstad, stationsby, fiskerihavn, fyranlæg, sandflugt

2

Gl. Skagen/Højen

Landsby, fiskerleje, ferieby

3

Gårdbo Gård, Gårdbo Sø og Ålbæk Klitplantage

Nyere herregård, landindvinding, plantage

14 a-b

Kragskovhede

Institution, funktionærbolig

15

Kvissel

Landsby, stationsby, mejeriby, folkehøjskole

16

Skagensbanen

Smalsporet jernbane mellem Frederikshavn og Skagen

17

Strandby

Fiskerleje, fiskerihavn, skibsbygning

18

Hirsholmene

Fiskerleje, fyrvæsen, kystnær produktion

19

Frederikshavn Nord

Havneanlæg, befæstningsanlæg, fiskerleje, fritidsbebyggelse

20

Frederikshavn Syd

Søkøbstad, befæstningsanlæg, havneanlæg, færgeanlæg, skibsbygning

21

Pikkerbakken

Befæstningsanlæg

22

Flade-Donbæk-Bangsbo-Vrangbæk

Højkoncentrationer, enkeltgårdsbebyggelse, landsbyer

23

Lendum-Øster Skærum

Højkoncentrationer, enkeltgårdsbebyggelse

32

Sæbygård

Herregårdslandskab, ejerlav, kirke, vandmølle, friluftsliv

33

Sæby

Søkøbstad, stationsby, vandmølle, kilde, klosterkirke, kursted, ferieby

34

Hejslet

Herregårdslandskab

43

Dybvad

Stationsby, teglværk

44

Falden Skov

Højkoncentrationer

45

Holt Bjerg-Rugtved

Højkoncentrationer, agersystemer, voldsted

46

Voerså

Landsby, slynget vejby, kro, overfartssted, åhavn, lystbådehavn

 

Ved byggeri eller ændret anvendelse inden for kulturmiljøets afgrænsning skal der ske en afvejning af interesssehensyn, så kulturbeskyttelsesinteresserne varetages.

Der henvises iøvrigt til Kommuneatlas Frederikshavn og Skagen, Bevaringsplan Sæby, bygningsregistranter mv. samt Kulturarvstyrelsens fredede og bevaringsværdige bygninger.

 


 

23.2 Bevaringsværdige bygninger

For at bevare muligheden for at udnytte kommunens bygningskulturarv som et aktiv for kommunen skal de bevaringsværdige bygninger i videst mulig udstrækning søges sikret og bevaret.

Redegørelse

Bygninger, der er registrerede med en bevaringsværdi på 1-4, må ikke nedrives, før en anmodning om nedrivning har været offentligt bekendtgjort, relevante høringsparter har haft mulighed for at fremkomme med bemærkninger til nedrivningen, og det er meddelt ejeren, om der efter planlovens § 14 nedlægges forbud mod nedrivning. Se registrering af bygningernes bevaringsværdi.

 


 

23.3 Ændret anvendelse af historisk værdifulde bygninger

For at tilstræbe opretholdelsen af historisk værdifulde bygninger og anlæg skal initiativer til alternative anvendelsesmuligheder af disse bygninger og anlæg understøttes. Det forudsættes, at det sker i respekt for bygningernes og anlæggenes særlige kulturtræk.

Redegørelse

Retningslinjen skal sikre, at der ved ændringer i anvendelsen bliver sat fokus på det grundlæggende, at bygningerne og anlæggene opretholdes for derved at sikre, at historien kan fortælles og udnyttes.

Ofte tilføres bygninger og anlæg nye funktioner, f.eks. indretning af kursusvirksomhed på en herregård eller omdannelse af bygninger (mejeri, mølle osv.) og nedlagte landbrugsbygninger til boliger og småerhverv. Ved stillingtagen til sådanne ændringer må det vurderes, om anlægget rummer væsentlige kulturhistoriske værdier, og om disse kulturtræk kan bevares ved en ændret anvendelse.

 


 

23.4 Beskyttelse af kirkernes ydre fremtræden

For at opretholde indblik til kirker, der ligger uden for byerne, skal hensynet til kirkernes fremtræden varetages. Kirker omfattet af retningslinjen er vist på kommuneplanens korttema.

Redegørelse

Retningslinjen gælder for kirker, der ligger uden for byerne og defineres i naturbeskyttelsesloven som, at en zone i en radius af 300 meter fra kirkebygningen ikke fuldt ud er udnyttet til bymæssig bebyggelse. Ifølge naturbeskyttelsesloven må der ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 meter i denne zone. Retningslinjen sikrer også kirkeomgivelser uden for 300 meter-zonen.

Mange typer af anlæg kan virke dominerende eller skæmmende i kirkernes omgivelser, f.eks. vejbelysning, skiltning eller bygninger ude af proportioner med omgivelserne eller byggeri, der lukker af for en vigtig indsigt til kirken. Retningslinjen skal sikre, at der generelt i planlægningen tages det fornødne hensyn til de kulturværdier, som kirkerne og deres omgivelser rummer. Også i administrationen vedrørende byggeri, vejanlæg, skiltning osv. skal samspillet mellem de ønskede anlæg og kirkerne vurderes, så en uheldig virkning i forhold til kirken undgås. Tilplantning kan også ødelægge en kirkes markante virkning.

 


 

23.5 Beskyttelseszoner omkring aftalekirker

Inden for beskyttelseszonerne omkring kirkerne kan der ikke opføres bygninger, tekniske anlæg m.v., medmindre det er sikret, at hensynet til kirkernes betydning som monumenter i landskabet og landsbymiljøet ikke herved tilsidesættes.

Redegørelse

Retningslinjen bygger på registreringer foretaget i forbindelse med indgåelsen af frivillige aftaler til beskyttelse af kirkernes omgivelser i starten af 1980'erne (aftaleplaner). De tilsammen 5 kirker i Frederikshavn kommune er listet herunder:

  • Kvissel Kirke
  • Ålbæk Kirke
  • Skæve Kirke
  • Sæby Kirke
  • Understed Kirke

Konkrete vurderinger i forhold til retningslinjen skal blandt andet ske på baggrund af registreringen.

Beskyttelseszonerne dækker såvel kirkernes nære omgivelser som de områder, hvorfra kirkerne kan ses i landskabet. Udstrækningen af de beskyttede områder er bestemt af kirkens arkitektur og synlighed i bebyggelsen samt af landskabsformen, der nogle steder gør det muligt at se kirkerne over meget store afstande.

Kirkernes nære omgivelser er det område, hvor kirken opfattes som et prægende bygningselement i forhold til andre bygninger og anlæg. I dette område må tekniske anlæg og nye bygninger placeres og udformes under hensyntagen til kirken, så der tilstræbes en harmonisk helhedsvirkning med kirkebygningen som det centrale element.

Fjernomgivelserne er overvejende det åbne landskab, men kan også omfatte mindre bebyggelser. I disse områder vil det primært være større anlæg, der kan virke uheldige set sammen med kirkebygningen; det gælder f.eks. vindmøller, master, store erhvervsbygninger eller råstofgrave. Problemet kan være såvel en sløring af kirkens synlighed som en placering, hvor et anlæg ses bag eller ved siden af kirken og forstyrrer dennes samspil med landskabet. Fjernomgivelserne rummer både områder med stor sårbarhed og andre områder, hvor kirkens ringe synlighed i højere grad giver mulighed for at placere nye anlæg.

 
Frederikshavn Kommune, post@frederikshavn.dk, tlf: 9845 5000